Som et oprørsk nødkald samler projektet ”A New Awareness In The Sustainable Home” sig omkring den manglende menneskelighed i bæredygtig arkitektur. I et samfund med bæredygtige certificeringer og fortsat stigende krav til arkitekturens ydeevne, er den taktile og sansende dimension blevet glemt. Projektets hovedgreb udspring- er i den menneskelige oplevelse af arkitekturen og en simplicitet som overrumpler alt støj. Med en lavpraktisk tilgang står projektet som forgænger for, at bæredygtighed og god arkitektur sagtens kan opnås med simple arkitektoniske midler – midler som i sin simplicitet formår at fortælle historien bag de initiativer, som faktisk gør en forskel.
Med en solid base af teorier fra Juhani Pallasmaa, Steven Holl og Christian Norberg-Schulz læner projektet sig op af en menneskelig ind- sigt tilegnet igennem en livstid. Teorierne er legemliggjort igennem case studies af de arkitektoniske mesterværker Villa Rotonda, The Suitcase House, Juvet Landscape Hotel og Snøhetta Reindeer Pavillion. Med konkrete eksempler på bæredygtighed med udgangspunkt den men- neskelige oplevelse springer projektet ind den danske kontekst i Seest, Kolding.
Som et respektfuldt tiltag kontrasterer projektet sig i landskabet med en skarp cirkulær bebyggelse spredt fra ét centrum. Centrummets rolle i bebyggelsens udformning står som et strålende symbol på fællesskab og sammenhold. Fællesskabet placerer sig som et bælte omkring be- byggelsen, hvor små lommer tilbyder de behov, som er vægtet unødi- ge i det enkelte hjem.
Det enkelte hjem er komprimeret ned til en størrelse, hvor almene bol- iger trives. Med et koncept der tager udgangspunkt i oplevelsen, er boligen inddelt i to atmosfærer. Den rumlige, livlige, lyse øvre etage, hvor vi spiser, griner og lever og den intime, omfavnende, mørkere nedre etage, hvor vi sover, hviler og oplader. De to etager er forbun- det af et centralt skylight, som agerer som den eneste lyskilde i den nedre etage. Herved opnås rumlighed i sameksistens med adskillelse, lys i modspil til mørke, sval på samme tid som lun, ru i modsætning til blød. Mangfoldigheden står sammen som en oplysende fortælling og det at leve bæredygtigt. Imellem de to etager eksisterer de funktioner som er en del af det daglige liv, men på en ny og bredere måde. Ved at benytte store volumener, og bruger simple gardiner som et rumligt element, opnås en fleksibilitet som tager hensyn til de ændringer livet nu kommer ud for.
Som et styrkende element for samfundet udvides køkkenet i den øvre del om sommeren, med udgang til små oaser som forhaver ovenpå bæltet af fællesfunktioner. Ved at koncentrere livet på gaden, opnås et miljø som bibeholder de naturrige kvaliteter som centeret har, og na- turen trækkes ind til alle boliger på trods af bebyggelsens densitet.
Den livlige gade forbinder sine cirkulære flow med skarpe boulevarder, der skærer sig igennem naturen. For at tilføre stedslighed og poesi i en samlet tanke, er midten af vejen prydet med en regnvandsopsamlende stribe, som alle fører ned mod det allestedsnærværende centrum.
Tilsammen står samfundet som et lysende glimt af håb. Et håb for en bæredygtighed som trives omkring den menneskelige oplevelse.